Millionbøf

Millionbøf – brun sovs med ingredienser

Her på Brun-sovs.dk hylder vi den skønne brune sovs – du ved den tykke i rigelige mængder. Derfor har vi samlet en række retter, hvor du kan servere brun sovs til. Herunder er det millionbøf, du kan læse mere om og finde opskrifter til.

Hvad er millionbøf?

Der er mange meninger om, hvorvidt millionbøf og kødsovs er det samme. Men umiddelbart vil vi her på Bruns-sovs.dk mene, at det ikke er det samme. Millionbøf tilberedes af samme ingredienser som hakkebøf med brun sovs – altså hakket oksekød, løg, fedtstof, bouillon, evt. fløde, jævning, kulør, salt og peber. Kødsovs er oftest tilsat tomatkoncentrat, flåede tomater, champignoner og måske også cocktailpølser.

Men ét er sikkert. Og det er, at den brune sovs ikke kan undværes til millionbøf, da retten så slet ikke ville hænge sammen.

Sådan laver du millionbøf

Selvom det er vores overbevisning, at de to retter er vidt forskellige, vil vi gerne tilfredsstille så mange som muligt. Så derfor får du her tre forslag til tilberedning af de fleste børns livret.

Den klassiske

Vi starter med den klassiske metode. Det er faktisk også den nemmeste og hurtigste måde at tilberede retten på. Det er ikke raketvidenskab, og det tager kun 30-40 minutter at lave.

Den klassiske er nok den, de fleste børn kan lide. Og så kan de selv deltage i madlavningen.

Den vilde

Opskriften du får her, er efter sigende en nordisk variant, og den er lavet på bl.a. hakket vildtkød. Men er det for vildt for dig, kan du jo udskifte det med okse.

Derudover er der både bacon, rodfrugter, svampe, øl og andre smagsgivere i. Så det er måske mere en kødsovs. Men den er helt sikkert et forsøg værd.

Den veganske

Selvfølgelig findes der også en vegansk udgave. De fleste bruger plantebaseret ”fars”. Men du kan også lave den fra bunden – som denne vegetariske millionlinser. Skal den være vegansk kan du skifte mælken ud med en plantedrik.

Tilbehør til millionbøf

Det klassiske tilbehør til retten er kogt pasta eller kartoffelmos. Der kan også serveres kogte ris til, men det giver en lidt homogen masse at tygge i. Derudover smager det godt med surt til – f.eks. agurkesalat, syltede drueagurker eller rødbeder.

Få mere inspiration i hverdagen ved at anskaffe dig en af de fede plakater med opskrifter eller citater om danske retter og brun sovs.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!