Godt nok skal der ikke brun sovs til Danmarks nationalret – stegt flæsk. Der skal persillesovs til. Og bevares, det smager da også godt, men altså … brun sovs … det kan noget. Så er middagen reddet. Her på Brun-sovs.dk kan du læse mere om sovsen, hvordan den laves, og hvad du kan servere den til.
Brun sovs kan være mange forskellige ting. Der findes mange forskellige typer. Fælles for dem er, at sovsen er brun.
Der kan så være forskellige nuancer af brun fra den lysebrune til den næsten sorte. Farven kan f.eks. komme fra brunet kød, karamelliserede løg eller ved tilsætning af sovsekulør.
Den brune sovs kom til Danmark i 1700-tallet, samtidig med at det franske køkken blev populært herhjemme. Her var espagnole en af de mest berømte sovse. Det er en grundsovs. Den vi i dag kender som brun sovs.
Brun sovs er en grund- eller basissovs, der kan smages til med mange forskellige smagsgivere.
Den kan enten opbages ved hjælp af en roux, som er en blanding af lige del hvedemel og fedtstof – ofte fra stegesky – der varmes og bruges til at jævne sovsen med. Rouxen fortyndes med skysovs, bouillon eller mælk/fløde, til sovsen har den rigtige konsistens. Det er det, der kaldes en opbagt sovs.
Eller også kan den jævnes med en jævning bestående af mel og vand. Her hældes jævningen i en bouillon eller en skysovs kogt på kød eller grøntsager. Jævningen hældes i lidt ad gangen, indtil sovsen er tyknet så meget, at den har fået den rigtige konsistens. Det er det, der kaldes en jævnet sovs.
Når sovsen – både den opbagte og den jævnede – har den rigtige konsistens og er blevet smagt til, kan der tilsættes kulør for at give sovsen den helt rigtige farve. Og hvor lys eller mørk den skal være, er nok lidt en vane- eller smagssag.
En sovs skal altid koges godt igennem efter jævning, så melsmagen forsvinder – sådan ca. 5-10 minutter.
En sovs skal være tyk. Så tyk, at den kan hænge fast på kartofler og kød. Men ikke så tyk, at du skal skære den ud med en kniv.
Det er sværest at lave velsmagende sovs til retter, hvor der ikke er nogen stegesky eller bouillon fra kød eller grøntsager. Men det er der heldigvis råd for. For du kan både bruge kartoffel- og pastavand til at fortynde en opbagt sovs eller til at komme jævning i. Kartoffel- og pastavand har endda den fordel, at der er stivelse i, så du ikke skal bruge så meget jævning.
Der findes et hav af forskellige opskrifter på brun sovs. Herunder finder du tre af de mest populære typer.
Den klassiske brune sovs kan spises til frikadeller, medisterpølse eller andre retter, hvor du ikke har nogen stegesky. Den er opbagt og bliver lavet med mælk og kalvefond – sidstnævnte kan du selv lave eller købe i dagligvarebutikker.
Når du vil lave en sovs med meljævning, der hældes i kogevand fra kød eller grøntsager eller i stegesky, kan du bruge enten hvedemel, majsstivelse eller kartoffelmel.
Sovs lavet med en jævning af hvedemel skal koges igennem i 10 minutters tid, for at melsmagen forsvinder.
Sovs jævnet med majsstivelse er ikke helt så fryseegnet, som sovs jævnet med hvedemel. Sovsen bliver nemlig sådan lidt geleagtig efter optøning.
Jævner du med kartoffelmel, må sovsen ikke koge efter jævning, da den så bliver ”sej og lang”.
Både majsstivelse og kartoffelmel er perfekt at bruge til jævning, hvis sovsen skal serveres for glutenallergikere.
Flere og flere bliver veganere. Derfor er det også blevet mere og mere populært at lave vegansk sovs – for sovs skal vi da have. Denne opskrift laves med olie/vegansk smør, bouillon og plantedrik.
Det er et spørgsmål, der er stillet lige så tit som, hvad er forskellen på karbonader og krebinetter? Og der er nok også lige så mange svar på det.
Her på Brun-sovs.dk er vi enige om, at sovs har en konsistens, der gør, at den kan hænge godt fast på kartofler og kød – nå ja, og grøntsager, hvis der absolut skal være grøntsager til. Sauce er noget tyndt sjask.
Derudover serveres sovs i rigelige mængder, hvor sauce nogle gange bare dryppes lidt her og der på tallerkenen.
Der er også nogle, der mener at ægte saucer ikke er sovs. Men helt ærligt en bearnaise – som jo bekendt er en ægte sauce – kan sagtens være tyk. Den skal være tyk. Og så er det vel en sovs. Bearnaisesovs.
Mange tror, at sovs er usundt og fedende. Men det behøver det ikke at være. Det kommer helt an på, hvordan du laver den.
Laver du den f.eks. på hjemmelavet bouillon – der ikke er tilsat lige så store mængder af salt som den købefærdige bouillon – og udelader fløde og smør, så er sovs ikke decideret usundt. Og du kan sagtens få den til at smage skønt alligevel med forskellige smagsgivere.
Ét er i hvert fald sikkert – sovs er sundt for dine smagsløg.
Nogle retter behøver du ikke brun sovs til – men det højner bare retten. Det er f.eks.
Der findes selvfølgelig flere. Men så er der også dem, der bare SKAL brun sovs til. Som f.eks.
Her findes der også flere. Tjek alle de retter ud vi har fundet, hvor du kan servere brun sovs til.
Gode, danske retter er blevet populære igen. Retter som vi spiste i 50’erne, 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne er kommet med på madplanen igen. Og vi hylder de gamle, danske traditioner.
Det kan du gøre ved at tilberede gamle, danske retter, men du kan også gøre det ved at købe nogle af de flotte, sjove og lærerige plakater fra udvalget herunder og sætte dem op i dit køkken. Der er både plakater, hvor du kan se opskrifterne – så har du dem lige ved hånden – og plakater med humoristiske citater.
Køb plakaterne fra udvalget herunder, og glæd dig til snart at skulle stå i køkkenet igen … og lave brun sovs.
